Menu Menu
Gå til kurven
Indkøbskurv
0,00 kr.
|
0 varer

Frisk og sød jordbærgrød

Sommeren er over os, solen skinner og jordbær er i sæson. Denne friske og søde jordbærgrød passer perfekt til sommervarmen, og så er den rigtig nem at lave. Grøden er lavet på havregryn, som er fyldt med fibre, og chiafrø, som indeholder omega-3, der bidrager til en normal hjertefunktion. Denne grød er ikke kun sund, men den smager fantastisk. Plenny jordbær og de friske jordbær giver denne grød en sød og lækker smag af sommer. Sojayoghurten gør grøden dejlig cremet og så er grøden er toppet med mandler, som giver et skønt knas.

FRISK OG SØD JORDBÆRGRØD:

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • 2 spsk PLENNY jordbær
  • 1 spsk chiafrø
  • 2 dl mandelmælk
  • 1 spsk ahornssirup
  • 1 spsk kokosrasp
  • Jordbær skåret i mindre stykker
  • Mandler
  • Sojayoghurt

Fremgangsmåde:

  1. Kom havregryn, Plenny jordbær, chiafrø, mandelmælk, ahornssirup og kokosrasp i en bøtte.
  2. Rør godt rundt og stil bøtten i køleskabet et par timer eller natten over.
  3. Tag bøtten ud af køleskabet og kom et par skefulde af grøden i et glas efterfulgt af friske jordbær og sojayoghurt.
  4. Gentag indtil der ikke er mere grød tilbage.
  5. Til sidst toppes grøden med lidt friske jordbær og mandler.

Skriv et svar
Ajax loader